Zoneterapi-uddannelse, tirsdage fra oktober ’21

DKK54.500,00

Zoneterapeut uddannelse

Oktober 2021 | Tirsdage 16.30 – 21.45

Forplejning: eftermiddagskaffe, vand/kaffe/te, sandwich.

8 på lager

Beskrivelse

Zoneterapeut uddannelse

Bliv zoneterapeut i Struer. Holdstart oktober 2021

 

Tid:
Tirsdage, 16.30 – 21.45. 18 måneder ca. (ca. 1½ år, 40 gange)
+ 3 weekender
Uddannelsesstart uge 43, 2021

 

Pris: 54.500 kr.
= 20.000 i tilmeldingsgebyr + 1.805 kr. løbende pr måned i 18 måneder
+ evt. støttefag

*Du kan også vælge at betale 20.000+restbeløbet på én gang og få en samlet rabat.
Så vil du spare 4.505,- og din pris vil være 49.995,- kr.

**Hvis du er arbejdsløs, kan der søges tilskud til uddannelsen efter gældende regler på dit lokale jobcenter.

 

Krav til dig:
Du skal være fyldt 20 år for at begynde på uddannelsen. Derudover behøver du ingen særlig uddannelse for at begynde på uddannelsen til zoneterapeut, men modenhed og erhvervserfaring er en fordel. Det vil også være en fordel hvis du er kendt indenfor social- og sundhedsområdet eller andre “sundhedsuddannelser” da du hermed har mulighed for merit for dine støttefag.

Udover dette skal du…

  • Have mod på at lære nyt og være åben for nye metoder
  • være fyldt 20 år
  • Have bestået skolekundskaber svarende til folkeskolens afgangseksamen for 9. klasse.
  • Have gode danskkundskaber, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Være empatisk, refleksiv over egne evner og fremmøde-stabil.
  • Gerne have erhvervserfaring fra sundhedssektoren
  • Kunne udføre mindst 50 egne elev-behandlinger på klienter i løbet af din uddannelse

 

Uddannelsens indhold:
Uddannelsen til zoneterapeut hos VantagePoint tager udgangspunkt i et højt timetal og mindre hold.
Timetallet på uddannelsen er 265 timer indenfor zoneterapi (hovedfag) og 110 timer i Bi-fag som er Psykologi, Øreakupunktur, Kost/Vitaminer, Klinikdrift/Markedsføring og elevbehandlinger = 375 timer.
Udover dette skal du have “støttefag”. Dit samlede timetal vil derfor være 675 timer. (>SKAT 660  timer)

Du kan få merit for psykologi hvis du har bevis for gennemførsel af dette fra en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. læreruddannelsen.

 

Støttefag:
Hvis du ikke har en anden sundhedsfaglig baggrund som f.eks. Sygeplejerske, Social- og sundhedsassistent, Ergo- eller Fysioterapeut eller anden sundhedsfaglig uddannelse (kræver dokumentation for bestået eksamen), skal du tage støttefagene “anatomi/fysiologi” og “sygdomslære”, inden du er færdig med din uddannelse hos VantagePoint. De to støttefag er 300 timer. (200+100).
*Støttefag udbydes hos VantagePoint i løbet af 2022.

 

Eksamen, 1.del
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig eksamen, med en varighed på 3 timer.
Der stilles spørgsmål i fuld pensum. Du skal have 75% rigtige svar for at bestå.

 

Eksamen, 2.del
Ca 14 dage efter den skriftlige eksamen afvikles der mundtlig eksamen.
Her skal du fremlægge din eksamensopgave/journal og udføre praktisk behandling med afsæt i din case.

 

Fravær
Du har mødepligt til undervisningen og skulle du blive syg ind imellem sker der ikke noget ved det.
Dog må dit samlede fravær ikke overstige 10%.
Ved fravær over 10% kan der dog i særlige tilfælde indgås aftale om ekstra undervisning

 

Antal pladser
Der 8 pladser på efterårets uddannelse. Det er vurderet fra et fagligt perspektiv for dit udbytte, at undervisningsholdet på uddannelsen ikke er alt for stort. Ved 8 deltagere vil der være mulighed for intensiv sparring og tæt dialog med dine studiekollegaer på uddannelsen.

 

Sted:
VantagePoint.dk
BusinessPark Struer, Mødelokale 2, hal 2. Benyt hovedindgangen.

 

 

Efter endt uddannelse:
Uddannelsen til zoneterapeut hos VantagePoint opfylder SKAT´s regler for momsfritagelse. Rent praktisk, for dig, betyder det at du som uddannet Zoneterapeut fra VantagePoint, ikke skal tillægge dine behandlinger moms, når du behandler med zoneterapi. Når du er færdiguddannet vil du kunne blive Registreret Alternativ Behandler (RAB godkendt) i de fleste danske brancheforeninger indenfor zoneterapi.

 

Om Zoneterapi som behandlingsform:
Zoneterapi er en behandlingsform som stammer fra østen, og har været anvendt i tusind år eller mere. Selvom zoneterapi har været meget udbredt i verden, betragtes den dog stadig som en ny behandlingsform i Danmark. Her vandt behandlingen først indpas i 1970’erne.

Zoneterapi er med tiden blevet mere og mere accepteret som behandlingsform, på grund af de mange gode resultater opnået via gode behandlinger rundt i landet. Resultaterne er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, da den klassiske vestlige medicin ikke kan finde evidens for zoneterapiens faktiske effekt og hvorfor det ser ud til at virke.

Som uddannelse er zoneterapi en rejse for dig som person ud (ind) i den traditionelle kinesiske medicin. Med uddannelsen til Zoneterapeut vil du blive en del af den mest søgte alternative behandlingsform i Danmark, og behandlingen med zoneterapi vinder også mere og mere indpas i det traditionelle vestlige behandlingssystem.

Kort fortalt går zoneterapi ud på, at der på fødderne er et spejlbillede af kroppen. Således fordeles hoved, hals og overkrop ude på forfoden, mens hofter, mave og bughule ligger mere midt på foden. Bag på foden – ved hælen finder man iskias og under foden findes nyres felt, som også er det der holder dig “bundet” til jorden.

 

Vil du vide mere og Zoneterapi – eller prøve et “intro kursus” inden du tilmelder dig uddannelsen, så kan du deltage på Grundlæggende Zoneterapi som VantagePoint udbyder i august 2021.

 

Er du stadig nysgerrig eller har du spørgsmål, kan du kontakte VantagePoint

Uddannelses opbygning

A) Retning: 265 timer i zoneterapi,
Timerne vil ligge tirsdag aften fra 16.30-21.45,
fra uge 43-51, 2021                                                     9 gange a 5,15 time
fra uge 1 til uge 25,  2022 (-uge 7)                          23 gange a 5,15 time
fra uge 32 til 48, 2022 (-uge 42)                             16 gange a 5,15 time

= 48 gange á 5 timer  = 240 timer
= 48 gange á 15 minutter = 720 min / 60 =  12 timer
+ 1 weekend i zoneterapi = 13 timer

Alt i alt:
Timer i primær-fag: 265 timer*

 

B) Bifag, 110 timer
1) 50 timer psykologi, (torsdag aftener uge 34-41)
Eller 3 weekender i foråret 2022. (uge 5, 7 og 9.)

2) 24 timers øreakupunktur og grundlæggende posturologi (forår ’22)
Dette vil være 2 weekender. 15+16.jan & 29+30 januar 2022

3) 24 timers kost og vitaminer (efterår 2021, 2xweekend)
6+7 nov. samt 20+21 nov. 2021

4) 12 timers økonomi, klinikdrift og markedsføring (efterår ’22)

5) Elevbehandlinger på klienter udefra (løbende) (15 timer)

6) Der forventes mindst 35 egne elev-behandlinger på klienter fra de studerendes side, i perioden fra januar ’22 til eksamen i efteråret ’22.

Underviser

Jens Ottosen, RAB-Zoneterapeut
uddannet zoneterapeut i 2012
Løbende videreuddannelse

Øvrig:
læreruddannet 2005
Diplom i Ledelse i det offentlige 2020
tidligere konstitueret skoleleder i Holstebro Kommune
tidligere viceleder i Holstebro Kommune i 4 år.

selvstændig behandler: StruerZoneterapi.dk